Julia Pidgoretska
Mød Julia Pidgoretska – Ukrainsk mester i Show Dance! 🇺🇦✨
Julia har danset, siden hun var helt lille, og hendes rejse begyndte med rytmisk sports-gymnastik. Senere blev dansen hendes store passion – især hiphop, disco og Show Dance. Som teenager deltog hun i nationale turneringer i Ukraine, og det var i Show Dance solo, hun fandt sin kreative stemme og unikke stil.
Det førte til en guldmedalje ved det ukrainske mesterskab, og den oplevelse motiverer hende stadig som underviser.
Julia har undervist børn i disco dance og brænder for at skabe et trygt og inspirerende rum, hvor børn og unge kan udvikle sig både teknisk og kreativt.
Hun bor i Hadsund med sin mand og deres to døtre – og danser selv på et parhold hos Bekker Dans sammen med sin mand 💃🕺