Betingelser
- Månedsbetaling i vintersæsonen: I sæson 2025/2026 vil der være månedsbetaling i alt 7 gange i Rønde og 8 gange i Hobro og Randers. Du betaler det samme beløb hver gang, selvom der i nogle måneder er flere dansegange end andre. Beløbet er udregnet ud fra, hvor mange dansegange der gennemsnitligt er pr. måned fra sæsonstart i august/september og til afdansningsbal i april. I Hobro og Randers danses der 28 gange og i Rønde danses der 26 gange.
- Forårsdans: I foråret betales hele kontingentet på én gang, da der kun er tale om 8 gange. Du vil altså ikke blive opkrævet betaling igen.
- Binding: Betaling for dans er bindende. Indbetalt kontingent gives ikke retur.
- Udmelding: Er du månedsbetaler, er udmeldingsfristen løbende måned + én måned. Udmeldelse skal ske skriftligt på mail til info@bekkerdans.dk. Udebliver man blot fra undervisningen, betragtes man fortsat som tilmeldt. Når sæsonen er slut, vil du automatisk blive udmeldt af danseskolen og du skal derefter indmelde dig på ny, når en ny sæson starter.
- Aflysning af undervisning: Er det nødvendigt fra Bekker Dans’ side at aflyse undervisningen mere end én gang, vil en alternativ dansedag så vidt muligt findes. Dette vil blive meldt ud hurtigst muligt efter aflysning. Der er gjort plads til en enkelt aflysning i sæsonen ift. pris mv.
- Ophavsret: Undervisningen på danseskolen må ikke videregives – altså må du ikke undervise i danseskolens koreografier andet steds.
- Billeder og video: Der kan til danseskolens arrangementer, samt i undervisningen blive taget billeder eller video til hjemmesiden, Facebook, Instagram osv. Ønsker man ikke at være en del af dette, accepteres det altid. Gør dog gerne opmærksom herpå.
- Prøvetime: Det er altid muligt at tilmelde sig en prøvetime før man binder sig for noget. Prøvetimen er gratis såfremt, at du IKKE vælger at fortsætte til dans.