Minidans, 2-3 år

Næste lektion:
  • 1/28
  • 2/28
  • 3/28
  • 4/28
  • 5/28
  • 6/28
  • 7/28
  • 9/28
  • 10/28
  • 11/28
  • 12/28
  • 13/28
  • 14/28
  • 15/28
  • 16/28
  • 17/28
  • 21/28
  • 22/28
  • 23/28
  • 24/28
  • 25/28
  • 27/28
  • 28/28
  • 29/28
  • 30/28
  • 32/28
  • 33/28
  • 34/28

Beskrivelse

Dans med en voksen!! På dette hold for de alleryngste, må man have mor, far eller en anden voksen med til dans. Enten med på dansegulvet eller ude på sidelinjen. Vi bruger tiden på "at lære at gå på danseskole" og blive trygge ved dansegulvet. Nogle vil opleve, at børnene vil være klar til at danse med det samme, hvor andre måske skal bruge en måned eller to til at åbne sig op.

Vi snuser til en masse forskellige små danse, hvor vi i et roligt tempo bygger flere og flere dansetrin på i løbet af sæsonen. Vi danser til en masse musik, som børnene kender fra fx Minisjang, men bruger også stadig nogle af de klassiske danse, der bare bliver ved med at holde.

Holdet er for de yngste på 2-3 år, som gerne vil have en voksen med på danseskole.

Dansetøj og sko: Når du danser på dette hold, anbefaler vi let tøj, der er godt at bevæge sig i. Vi anbefaler ikke at danse i strømpesokker, men en let sandal eller gymnastiksko er rigtig fint.

Underviser

Kathrine Bekker Ankersen

Kathrine er ejer af Bekker Dans og underviser i alle danseskolens afdelinger. Kathrine overtog danseskolen som 4. generation i 2015, men har undervist både ved Bekker Dans og på andre danseskoler i mere end 20 år. Kathrine har selv danset siden hun var 3 år og er faktisk mere eller mindre opvokset på danseskolen. Kathrine er medlem af brancheforeningen De Danske Danseskoler, hvorigennem hun også arbejder til diverse konkurrencer, som eleverne kan komme med til. Privat bor Kathrine i Randers sammen med sin mand Michael og deres to børn Peter og Johanne.

Bekker Dans - Smedevej 5B

Danseskolen har fået sin helt egen sal i Hobro. Vi glæder os til at byde jer indenfor i en dansesal med nye dansegulve, spejle, et hyggeligt opholdsrum til forældre mm. Vi har parkering lige ude foran og der er gode handlemuligheder på den anden side af vejen, så mor og far kan ordne dagens indkøb imens børnene danser. Velkommen til!